Adfærd

Adfærd

Mange dyreejere oplever adfærdsproblemer som meget generende og synes ofte, det er uoverskueligt at løse problemerne. Heldigvis er der gode muligheder for at få hjælp, hvis man griber tingene rigtigt an.

Hvorfor gå til dyrlægen med et adfærdsproblem/opdragelsesproblem?

Adfærdsproblemer er i dag blandt de hyppigste årsager til aflivning af hunde og katte. Først må man have klarlagt årsagen bag problemerne. Ændringer i et dyrs adfærd kan være et symptom på fysisk sygdom. En kat, som er begyndt at tisse uden for kattebakken, kan have en urinvejsinfektion eller krystaller i urinen. En hund, som er blevet aggressiv, kan have smerter, f.eks. gigt eller dårlige tænder. Kun dyrlægen er uddannet og autoriseret til at diagnosticere og behandle disse sygdomme - og til at skelne mellem fysisk sygdom og egentlige adfærdsproblemer.

 

Adfærdsterapi på Vindinggård Dyreklinik

Mange dyrlæger og veterinærsygeplejersker har efteruddannet sig i adfærdsterapi. Hos os er det adfærdstræner Karina Green, som står for adfærdsterapien. Karina deltager jævnligt i kurser og seminarer om emnet for hele tiden at holde sig opdateret i et fagområde, som er under stadig udvikling. Karina har derudover de sidste 5 sæsoner været instruktør på vores hvalpehold, og selv er hun meget aktiv med træning af egen hund og har opnået meget fine resultater. 

Læs mere om adfærd på netdyredoktor.dk

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.