Om forsikringer
Forsikringer
Der findes overordnet to typer af forsikringer til dyr.
Ansvarsforsikring
Det er lovpligtigt for hundeejere at have en ansvarsforsikring, der dækker de skader en hund måtte forvolde på personer eller eller ting. Der kan desuden tegnes en udvidet ansvarsforsikring der dækker lidt bredere, hvis man for eksempel går til træning med sin hund.
Sygeforsikring
Ud over den lovpligtige ansvarsforsikring, kan det være en god ide at sygeforsikre sin hund. En sygeforsikring dækker dyrlægeomkostninger i forbindelse med sygdom. På den måde undgår man at stå med et svært valg, hvis dyret kommer til skade og har behov for omfattende dyrlægehjælp. Man kan også sygeforsikre katte.
Der kan være forskel på dækningen hos de enkelte forsikringsselskaber og der kan også være sygdomme hos bestemte racer, som forsikringen ikke dækker. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i de forskellige selskabers dækning, ud fra hvilken race man har.
Det er en fordel at tegne sygeforsikringen mens dyret er ungt. Der kan opnås ret store rabatter, hvis forsikringen tegnes, inden din hund er fire måneder gammel.
Har man vores sundhedsprogram VetPlan, giver Dyrekassen Danmark op til 25% rabat på forsikringer.
Ring til os på 75 72 18 66 eller kom forbi og hør nærmere om fordelene ved sygeforsikring.